Du behøver ikke være sikkerEn fagligt begrundet bekymring kan være nok til, at du skal reagere.
Barnets trivsel og ansvar
Underretningspligt
Underretningspligten handler om barnets sikkerhed, trivsel og udvikling. Her får du både overblik over reglerne og konkrete handlemuligheder, så du ved, hvad du skal gøre i praksis.
Husk
Du skal reagere på en sagligt begrundet bekymring. Du skal ikke selv efterforske sagen.
Fra bekymring til handling
Fra bekymring til handling
Du behøver ikke kunne alt udenad. Det vigtigste er at vide, hvordan du går fra bekymring til faglig handling.
1. BekymringHold fast i det, du konkret ser, hører eller får fortalt.
2. SparringBrug relevant faglig sparring hurtigt.
3. VurderingVurder om bekymringen kræver underretning.
4. UnderretningSend underretningen så hurtigt som situationen kræver.
5. OpfølgningFølg den relevante procedure og støt barnet videre.
En leders vurdering kan ikke ophæve din egen underretningspligt.
Forældrekontakt afhænger af sagenVed mistanke mod en primær omsorgsperson gælder særlige hensyn.
Ved umiddelbar fare skal du ringe 112.
Trin 1 · Ca. 2 min.
Hvornår skal du reagere?
Underretningspligten gælder både ved bekymring for et barns trivsel og udvikling og ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb.
Det kan være længerevarende mistrivsel, markante ændringer i adfærd, manglende udvikling eller andre forhold, som giver dig grund til at tro, at barnet har behov for hjælp.
Underretningspligten omfatter også mistanke om fysisk eller psykisk vold og seksuelle overgreb. Du skal ikke selv afgøre, om forholdet er strafbart, før du reagerer.
Det kan være en medarbejder, et andet barn, en forælder, et nært eller fjernt familiemedlem eller en anden person omkring barnet.
Du skal ikke bevise, at noget er galt. Det afgørende er, om din bekymring er sagligt og fagligt begrundet.
Hvad skal du være opmærksom på?
Et enkelt tegn er ikke i sig selv bevis på overgreb. Se efter markante ændringer, mønstre og barnets samlede trivsel.
Pludselige humørsvingningerSærligt hvis ændringen er markant og ikke umiddelbart kan forklares af andre forhold.
Uforklarlige eller gentagne blå mærkerFysiske tegn skal ses i sammenhæng med barnets alder, aktivitet og øvrige trivsel.
Markant ændret adfærdFx at barnet pludselig gemmer sig, bliver meget vagtsomt eller reagerer usædvanligt.
ForsvarsreaktionerFx at barnet løfter armen som beskyttelse eller bliver stærkt forskrækket uden en tydelig trussel.
Husk: Tegn skal give anledning til faglig nysgerrighed — ikke til forhastede konklusioner. Du skal reagere på bekymringen, men du skal ikke selv efterforske sagen.
Trin 2 · Ca. 3 min.
Hvad skal du gøre?
Handlevejen afhænger især af, hvad bekymringen handler om, og hvem mistanken eventuelt retter sig mod.
Faglig praksis
1
Reagér på din bekymring
Uanset hvad andre vurderer, har du som fagperson et personligt ansvar for at underrette, hvis du selv vurderer, at betingelserne er opfyldt.
2
Brug hjælp til at kvalificere bekymringen
Tal med relevant pædagog, leder eller anden fagperson efter den lokale procedure. Sparringen skal hjælpe dig med at forstå situationen og vælge den rigtige handlevej — ikke overtage dit personlige ansvar.
3
Ved generel bekymring for trivsel eller udvikling
Som udgangspunkt bør forældrene inddrages, når det er forsvarligt. Der kan holdes møde med forældrene og relevante støttemuligheder som PPR kan inddrages. Hvis bekymringen når tærsklen for underretning, må støtteindsatser ikke erstatte eller forsinke underretningen.
4
Ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb
Hvis mistanken retter sig mod en forælder, stedforælder eller anden primær omsorgsperson, skal forældrene ikke orienteres om mistanken eller underretningen. Kontakt leder og følg kommunens beredskab. Hvis mistanken retter sig mod andre, skal forældrekontakt afklares efter den lokale procedure og i samarbejde med myndighed.
5
Send underretningen hurtigt
Underret den kommune, barnet bor i, via kommunens digitale løsning eller anden anvist kanal. Som fagperson bør det tydeligt fremgå, hvem du er, din funktion og dit arbejdssted. Der er ikke lovkrav om en bestemt form, og underretning kan også ske telefonisk.
6
Ved akut fare
Hvis barnet er i umiddelbar fare, skal du ikke vente på den almindelige proces. Ring 112. I ikke-akutte situationer følges kommunens beredskab og eventuel kontakt til politiet på 114.
Om anonym underretning
Det er juridisk muligt at underrette anonymt. For fagpersoner vil en navngiven underretning normalt give kommunen bedre mulighed for at afklare oplysninger og følge op. Hvis du er bekymret for din egen sikkerhed, bør du drøfte den konkrete handlevej med leder eller myndighed.
Trin 3 · Ca. 3 min.
Hvad gælder for dig?
Vælg den indgang, der passer bedst til din hverdag.
Vikar
Som vikar skal du reagere på samme måde som andre medarbejdere. Du skal ikke kunne alle regler udenad, men du skal vide, hvem du går til, og at dit personlige ansvar består.
- Tag din egen bekymring alvorligt, også hvis andre ikke deler den.
- Gå hurtigt til relevant pædagog og leder og beskriv konkret, hvad du har set eller hørt.
- Ved almindelig bekymring for trivsel og udvikling hjælper pædagog eller leder med forældrekontakt og den videre proces.
- Ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb fra en forælder eller primær omsorgsperson må du ikke selv kontakte forældrene om mistanken.
- Hvis du fortsat vurderer, at der skal underrettes, skal underretningen sendes — alene eller sammen med leder/pædagog.
- Er barnet i umiddelbar fare, ring 112.
Trin 4 · Ca. 2 min. · Faglig dømmekraft
Dilemma
Anvend din viden: Vurder en realistisk situation, hvor flere svar kan virke plausible, men ét er fagligt bedst.
Anvend din viden
Sofie, 4 år
Sofie har ændret adfærd gennem den seneste måned. Hun bliver let forskrækket, søger meget voksenkontakt og siger en dag: “Far bliver meget vred derhjemme.” Der er ingen synlige skader, og forældrene virker ellers engagerede.
Hvad er det bedste næste skridt?Trin 5 · Ca. 1 min. · Kontroller din viden
Tjek din viden
Kontroller din viden: Tre korte spørgsmål med entydige svar om det vigtigste fra emnet.
Tre spørgsmål. Ét klart svar.Her tester VIORG din forståelse af den konkrete viden — ikke din samlede faglige kompetence.
1. Skal du være sikker på, at et barn har behov for særlig støtte, før underretningspligten kan være relevant?
Barnets lov § 133 bruger formuleringen “kendskab til eller grund til at antage”. Du skal derfor ikke selv bevise, at barnet har behov for støtte.
2. Hvem vurderer efter en underretning, om barnet har behov for støtte?
Kommunen skal vurdere de modtagne underretninger og tage stilling til barnets eventuelle behov for støtte.
3. Kan en intern kommunal procedure ophæve den enkelte fagpersons underretningspligt?
Underretningspligten er personlig. Interne retningslinjer kan beskrive arbejdsgangen, men kan ikke tilsidesætte den personlige pligt.
Emnet gennemført
Det vigtigste du tager med dig
- Reagér på en fagligt begrundet bekymring — du skal ikke selv bevise, hvad der er sket.
- Din underretningspligt er personlig, men brug faglig sparring og den lokale procedure.
- Ved mistanke om overgreb skal barnets sikkerhed komme først, og du skal undgå handlinger, der kan forstyrre myndighedernes undersøgelse.
Lovkrav
Fakta og lovgrundlag
Underretningspligt
- Lovgrundlag
- Barnets lov § 133 om den skærpede underretningspligt for personer i offentlig tjeneste eller offentligt hverv.
- Tærsklen
- Du skal underrette, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn kan have behov for særlig støtte, eller har været udsat for overgreb.
- Personligt ansvar
- En intern procedure eller en leders vurdering kan ikke ophæve din personlige underretningspligt.
- Efter underretningen
- Kommunen skal vurdere alle underretninger og senest inden 24 timer tage stilling til, om der er behov for en akut indsats.
- Ved akut fare
- Ring 112 ved umiddelbar fare. I ikke-akutte situationer følges kommunens beredskab og eventuel kontakt til politiet på 114.
Lokal procedure
Lokal praksis
Skal du spørge barnet?
Nationale faglige anbefalinger giver mulighed for få, åbne og ikke-ledende spørgsmål, når et barn selv fortæller om et muligt overgreb. Kommunale beredskaber kan dog være mere tilbageholdende og fx anbefale, at medarbejdere lytter, viser omsorg og ikke spørger ind til detaljer.
Derfor: Kend din kommunes beredskab, og tal med din leder om, hvilken praksis der gælder hos jer.
Du skal aldrig afhøre barnet eller stille ledende spørgsmål.
Trin 6 · Ca. 1 min. · Dokumentation
Kilder
VIORG gør det let at se, hvor den faglige og juridiske information kommer fra.
§ 133 om den skærpede underretningspligt, § 136 om kommunens vurdering af underretninger og 24-timers akutvurdering samt § 137 om samtale med barnet ved overgreb.
Åbn Barnets lov på Retsinformation →Viden og handleveje ved mistanke om overgreb, herunder hvis mistanken retter sig mod forældre, en ansat, et andet barn eller en anden person.
Åbn Social- og Boligstyrelsen →Om fagpersoners særlige underretningspligt, hvor underretningen sendes, og hvordan den kan foretages.
Åbn Ankestyrelsen →Fagligt grundlag kontrolleret: september 2026. Lovhenvisninger er kontrolleret mod gældende Barnets lov. VIORG er et læringsværktøj og erstatter ikke kommunens lokale beredskab eller konkret juridisk rådgivning.